SØ•TERRASSERNE, Sandkås Strand


SØ•TERRASSERNE, Sandkås Strand ligger på Nordbornholms kyststrækning kun 2 km. syd for den hyggelige by Allinge. Der er 22 km fra Rønne Havn, og vælger du den smukke kystrute, bliver du overvældet af den bornholmske mangfoldighed. På turen, møder du skov, klippekyst, små og hyggelige byer og fiskerlejer. Der er masser af muligheder for at tage en is- eller frokostpause på vejen.

SØ•TERRASSERNE, Sandkås Strand ligger med kun få hundrede meter fra østersøen. Og det tager ikke mange minutters gang ad den smukke klippesti, før du kan dyppe fødderne i Østersøens klare vand ved Sandkås fine badestrand.

SØ•TERRASSERNE’s centrale beliggendehed er et ideelt udgangspunkt for udflugter til de mange forskelligeartede seværdigheder klippeøen kan fremvise. Gå oplevelserne i møde til fods, på cykel, i bus (busstoppested lige udenfor døren) eller i bil. Nye oplevelser ligger og venter lige om hjørnet.